“Det er vigtigt for mig, at hver eneste sag om forældremyndighed eller bopæl, jeg arbejder med, bliver belyst til mindste detalje”
Tanja Graabæk talte om Statsforvaltningens generelle rammer for fastsættelse af samvær i de ”skæve” sager som denne, da de ikke har brede rammer nok til at kunne møde de behov som den moderne familie støder på ifm. samvær – og at det nye skilsmissesystem ikke ændrer på det.

”Jeg talte også om det konkrete samvær, der blev fastsat i denne sag:
Et meget kortvarigt samvær på den krænkende rugemors bopæl hver 14. dag, giver ikke store chancer for at skabe en tæt relation mellem far og barn. Men jeg talte også om, at uanset hvor ulykkelig situationen end er for hustruen til barnets far, som jo havde glædet sig til at være mor, så skal vi passe på med at indrette en lovgivning, der giver et barn alt for mange juridiske forældre i sit liv,” fortæller Tanja Graabæk.