Der findes forskellige typer samvær, herunder overvåget, støttet, observeret og midlertidigt samvær. Valget afhænger af barnets behov og de konkrete forhold i sagen og træffes af Familieretshuset eller familieretten.
Samvær kan blandt andet fastsættes med støtte eller overvågning, hvis der er bekymring for barnets trivsel eller et højt konfliktniveau. Samværsordninger fastsættes altid individuelt med udgangspunkt i barnets bedste.
Få hjælp af en samværsadvokat i familierethuset og familieretten
Få rådgivning fra en familieretsadvokat med erfaring i sager om overvåget samvær og støttet samvær. Hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik hjælper vi forældre, når der er spørgsmål om, hvorvidt samvær skal foregå med overvågning eller støtte, og når en eksisterende ordning ønskes ændret eller ophævet.
Vi bistår dig gennem hele sagen i Familieretshuset og Familieretten og rådgiver med fokus på barnets bedste og de konkrete forhold i din sag. Flere af vores advokater har desuden møderet for landsret og Højesteret, hvis sagen skal behandles ved en højere retsinstans.

Hvad er overvåget samvær?
Overvåget samvær og beskyttet samvær er den mest intense overvågningsform, idet samværet sker under konstant overvågning.
Beskyttet samvær anvendes typisk, hvis der har været lang tids adskillelse mellem forælder og barn, eller det er usikkert, om samværsforælderen kan tage sig af barnet, f.eks. fordi der foreligger et misbrug, eller mistanke om et sådant.
Beskyttet samvær anvendes endvidere i tilfælde, hvor der er mistanke om grænseoverskridende adfærd eller er udtrykt en frygt for bortførelse, som ikke umiddelbart kan afvises. Beskyttet samvær er alene tænkt som et vilkår, som kan anvendes, når der efter en konkret vurdering ikke er andre muligheder for samvær.
Har du en sag i familieretten? Ring til os på 87 80 12 66 for en snak om, hvordan vi vurderer din konkrete situation. Eller skriv en mail på info@advohus.dk
Vores sekretærer kan kontaktes mellem 08:30-16 i hverdagene udover fredag som er 08:30-15

Hvad er overværet samvær?
Overværet samvær anvendes bl.a. i tilfælde, hvor der blot er behov for, at en udenforstående er til stede under samværet, f.eks. på grund af meget højt konfliktniveau, og hvor bopælsforælderen af denne grund er imod samværet. Overværet samvær kan det være en hjælp til at sikre kontakt mellem barnet og samværsforælderen, og en måde at igangsætte samværet.
Overværet samvær kan også anvendes, hvor det er bedst for barnet, at der er samvær, men blot i form af et kendesamvær eller kendekontakt med forholdsvis lange intervaller og kort tid ad gangen, f.eks. én gang hvert halve år af to timers varighed. Kendekontakt kan f.eks. anvendes i tilfælde, hvor samværsforælderen er fængslet.
Hvad er observeret samvær?
Observeret samvær anvendes typisk, når der er behov for yderligere oplysninger om barnet og/eller forælderen, enten som et led i en børnesagkyndig undersøgelse, eller som et alternativ hertil. Observationen af samværet skal danne grundlag for en rapport om forløbet til brug for vurderingen af det fremtidige samvær. En afgørelse om et observeret samvær er således ikke en afgørelse om, hvorvidt der kan være samvær i fremtiden, men alene et led i oplysningen af sagen.
Hvad er midlertidigt samvær?
Familieretshuset og familieretten kan træffe en afgørelse om midlertidigt samvær, som skal være gældende indtil, der træffes endelig afgørelse om samvær. Midlertidigt samvær er alene en foreløbig afgørelse på et mindre oplyst grundlag end en endelig samværsafgørelse.
Hvad er samværsordninger?
Samværsordninger laves på en 14 dages periode, f.eks. en deleordning 7 ud af 14 dage kaldes en 7/7-samværsordning, og 2 ud af 14 dage kaldes en 2/12-samværsordning og er typisk hver anden weekend fra fredag til søndag. Der findes ikke standardsamvær, da samvær fastsættes individuelt ud fra det enkelte barns bedste. Forældre kan selv aftale den samværsordning, som de vurderer er bedst for deres barn.
Hvad er støttet samvær?
Støttet samvær anvendes i tilfælde, hvor samværsforælderen er ung og umoden, uvant med pasningen af barnet, eller hvor barnet er meget lille eller har et handicap. Det støttede samvær har til formål at sikre, at der sker en gradvis tilvænning og eventuel oplæring af samværsforælderen til i at drage omsorg for barnet.
Støttet samvær kan også anvendes i de tilfælde, hvor konfliktniveauet er højt mellem forældrene, og hvor der derfor er behov for en neutral person, som kan deltage i afhentning og aflevering af barnet, enten sammen med samværsforælderen, bopælsforælderen eller alene.

Vi er eksperter i samværssager
✅ Vi har advokater med over 15 og 20 års erfaring
✅ Flere af vores advokater har møderet for landsret og højesteret
✅ Mange af vores familieretsadvokater har undervist andre advokater og fagfolk
✅ Vi er et stort team, hvor flere advokater udelukkende arbejder med børne- og familiesager
Ofte stillede spørgsmål om sager i familieretten
Har forældre ret til samvær?
Børn har ret til samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos.
Hvordan får jeg samvær med mit barn igen?
Alle sager starter i Familieretshuset. Du skal udfylde en ansøgning om samvær, hvorefter du og den anden forælder vil blive indkaldt til møde i Familieretshuset.
Er deleordning eller 7/7-samvær udgangspunket?
Nej, samvær vurderes individuelt ud fra det enkelte barns forhold og alder.
Er der forskel på kontaktbevarende samvær og midlertidigt samvær?
Det korte svar er ja. Kontaktbevarende samvær er standardsamvær afhængig af barnets alder, hvorimod midlertidigt samvær vurderes konkret ud fra barnets forhold og alder.
Skal en samværsaftale være skriftlig?
Ja, en samværsaftale bør altid være skriftlig, og skal indeholde en masse forskellige oplysninger. Hvis forældre er enige om omfanget af samvær, bør forældre bruge blanket til samværsaftale, som ligger på Familieretshusets hjemmeside.
Har du brug for hjælp til en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær?
Hvis du står med en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær, er du altid velkommen til at ringe direkte til en af vores advokater. Har du generelle spørgsmål, kan du også kontakte en af vores sekretærer. De nedenstående sekretærer arbejder til dagligt med forældreansvarssager.
Vores sekretær hjælper dig med at finde den advokat, der passer bedst til dig og din sag, uanset hvor i landet du bor.
B
H

Har du en sag om samvær?
Hvis du har brug for hjælp til at få lavet eller justeret en samværsaftale, eller I ikke er enige om bopæl, forældremyndighed og/eller samvær, eller du ønsker at få kontakt og samvær med dit barn, så kan vi hjælpe dig.
Vi har mange års erfaring med retssager om bopæl, forældremyndighed og samvær, og flere af os har møderet for landsretterne og Højesteret.
Vi har fokus på barnets bedste og rådgiver om samarbejde og kommunikation, også når det er rigtig svært. Vi kan således hjælpe dig fra sagen starter i Familieretshuset, og til sagen endelig afsluttes ved landsret eller Højesteret.

Danmarks stærkeste familieretsteam
Har du brug for en erfaren advokat til samvær, forældremyndighed eller bopæl? Hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik har vi en af landets største familieretsafdelinger. Vores familieretsadvokater har ført flere tusinde sager, og flere har møderet for landsret og Højesteret. Kontakt os på 87 80 12 66.
Vores team består af Rasmus Hedegaard, Marita S. Hinge, Susse K. Fraaby, Cathrine D. Bøhne, Jesper Frøkjær, Ditte Ribergaard Lütken, Christiane Feierskov, Pernille Amstrup-Bønløkke, Patricia Bager, Pernille Nordenbæk, Julie Overgaard Lund, Zohreh Faizi samt advokatfuldmægtig Simone Brask.
