En tvangsfuldbyrdelsessag kan anlægges ved Familieretten, hvis en aftale, afgørelse eller dom om samvær eller bopæl ikke bliver overholdt. Der skal som udgangspunkt være et gyldigt fuldbyrdelsesgrundlag, og retten kan blandt andet fastsætte erstatningssamvær, tvangsbøder eller i særlige tilfælde beslutte, at barnet skal hentes.
Det er vigtigt at reagere hurtigt, da passivitet kan få betydning for muligheden for at håndhæve ordningen. Barnets bedste er altid afgørende for Familierettens vurdering
Landsdækkende advokathjælp
Specialist i retsager i Familieretten
Eksperter i forældremyndighed
Advokater specialiseret i børnesager
Advokat til tvangsfuldbyrdelse
Få rådgivning fra en familieretsadvokat med erfaring i tvangsfuldbyrdelsessager. Hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik hjælper vi, hvis dit barn ikke bliver udleveret til samvær eller ikke bliver tilbageleveret efter samvær, og en gældende aftale, afgørelse eller dom derfor skal håndhæves.
Vi kan vurdere, om der er grundlag for tvangsfuldbyrdelse, oprette sagen ved Familieretten og bistå dig gennem hele forløbet. Det er vigtigt at reagere hurtigt, da passivitet kan få betydning for dine muligheder, herunder muligheden for erstatningssamvær.
Tvangsfuldbyrdelsessager
Familieretten kan hjælpe med at få dit barn udleveret, hvis barnet ikke bliver udleveret til samvær, eller hvis du ikke kan få dit barn hjem efter samvær med den anden forælder.
Som samværsforælder er det vigtigt at reagere hurtigt, da det kan få betydning for muligheden for erstatningssamvær. I tilfælde, hvor en afgørelse eller dom om samvær og/eller bopæl ikke bliver efterlevet, er det også vigtigt at reagere hurtigt, da afgørelsen ellers kan miste sin retsvirkning.
Der kan samtidig opstå situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt barnet bør udleveres til samvær, hvis der er alvorlige bekymringer for barnets trivsel eller sikkerhed i forbindelse med samvær med den anden forælder.
Har du en sag om samvær? Ring til os på 87 80 12 66 for en snak om, hvordan vi vurderer din konkrete situation. Eller skriv en mail på info@advohus.dk
Vores sekretærer kan kontaktes mellem 08:30-16 i hverdagene udover fredag som er 08:30-15
Tvangsfuldbyrdelsesgrundlag
Hvis der er bekymring for barnets trivsel eller sikkerhed, er det vigtigt at få afklaret, hvordan situationen skal håndteres, inden barnet tilbageholdes. Her kan det være en god idé at få vejledning af en familieretsadvokat med speciale og erfaring på området, så du kender de mulige konsekvenser.
Tilsvarende er det vigtigt at få afklaret, om der overhovedet foreligger et grundlag for at kunne kræve barnet udleveret, da samvær kun kan tvangsfuldbyrdes, hvis der findes et fuldbyrdelsesgrundlag. En familieretsadvokat kan blandt andet hjælpe med at vurdere, om der er et grundlag, der kan tvangsfuldbyrdes.
Hvad er tvangsfuldbyrdelse?
En tvangsfuldbyrdelsessag er en retssag, der anlægges ved familieretten med henblik på at få gennemført en aftale, afgørelse eller dom om samvær og/eller bopæl, hvis den ikke bliver overholdt.
Sagen handler ikke om at ændre en ordning, men om at få den håndhævet og gennemført.
Det kan for eksempel være, hvis; dit barn ikke bliver udleveret til samvær, barnet ikke bliver tilbageleveret efter samvær eller hvis en afgørelse om bopæl ikke bliver efterlevet.
Familieretten tager som udgangspunkt stilling til den konkrete situation, og afgørelsen træffes altid ud fra, hvad der vurderes at være bedst for barnet.
Barnets bedste
I alle sager om tvangsfuldbyrdelse er barnets bedste det afgørende hensyn. Det betyder, at familieretten ikke automatisk gennemfører en aftale eller afgørelse, hvis det vurderes at være til skade for barnet.
Barnets holdning kan indgå i vurderingen, hvis barnet har den fornødne alder og modenhed. Jo ældre og mere modent barnet er, desto større vægt vil barnets synspunkter typisk få.
Hvornår kan en sag tvangsfuldbyrdes?
For at familieretten kan behandle sagen, skal der foreligge et fuldbyrdelsesgrundlag.
Det kan for eksempel være; en dom om samvær og bopæl, en afgørelse om samvær fra Familieretshuset, en aftale om samvær indgået mellem forældrene, der kan fuldbyrdes eller et retsforlig fra domstolene
Hvis der er tale om en aftale mellem forældrene, er det afgørende, at det fremgår direkte af aftalen, at den kan fuldbyrdes. Vi oplever desværre ofte, at forældrene selv har skrevet en aftale om samvær, som ikke kan håndhæves, da den ikke indeholder en fuldbyrdelsesklausul.
Familieretshuset har på deres hjemmeside en blanket til aftaler om samvær, som forældre kan bruge, hvis de er enige om, hvordan samværet skal være. Blanketten indeholder formulering om, at aftalen kan ”tjene som grundlag for fuldbyrdelse i henhold til retsplejelovens § 478”, og aftalen vil derfor kunne håndhæves ved familieretten.
Familieretten kan også behandle sager uden et sædvanligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, for eksempel hvis barnet ikke udleveres til sin bopæl eller til forældremyndighedsindehaveren efter samvær.
Vi er eksperter i samværssager
✅ Vi har advokater med over 15 og 20 års erfaring
✅ Flere af vores advokater har møderet for landsret og højesteret
✅ Mange af vores familieretsadvokater har undervist andre advokater og fagfolk
✅ Vi er et stort team, hvor flere advokater udelukkende arbejder med børne- og familiesager
Hvordan foregår en tvangsfuldbyrdelsessag?
En sag om tvangsfuldbyrdelse oprettes direkte hos familieretten af parten eller dennes advokat på minretssag.dk. Sagen skal som udgangspunkt anlægges i den retskreds, hvor barnet har bopæl.
Hvis familieretten vurderer, at der er behov for yderligere oplysninger, eller at der er mulighed for at finde en løsning mellem parterne, kan retten kontakte parterne eller deres advokater telefonisk.
Familieretten kan også vælge at afholde et telefonmøde med parterne eller deres advokater. Herefter tager retten stilling til, om sagen skal behandles på et fysisk retsmøde. Samtidig vurderer familieretten, om der skal afholdes en børnesamtale med det samme, eller om det skal afvente et eventuelt retsmøde.
Hvis barnet har den nødvendige alder og modenhed, skal barnet som udgangspunkt have mulighed for at give udtryk for sine synspunkter, medmindre det vurderes at være til skade for barnet. Der afholdes normalt børnesamtale med børn i skolealderen, men det beror på en konkret vurdering.
Samtalen kan undlades, hvis der for nylig er gennemført en relevant samtale, eller hvis barnet ikke bør deltage. Familieretten afgør, om der skal afholdes en børnesamtale. Sagen kan også blive oplyst gennem eksempelvis udtalelser fra skole eller institution.
Hvad er en kendelse?
Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, træffer familieretten en kendelse. Kendelsen er ikke det samme som en dom, men en afgørelse om, hvordan en eksisterende aftale eller afgørelse skal håndhæves og gennemføres.
En kendelse kan kæres til landsretten, som herefter tager stilling til sagen. Landsretten kan vælge at stadfæste afgørelsen, ændre den eller i særlige tilfælde sende sagen tilbage til familieretten eller Familieretshuset til fornyet behandling.
Kæresagen i landsretten behandles som udgangspunkt på skriftligt grundlag, og man skal derfor ikke møde fysisk op i landsretten.
Hvad kan familieretten beslutte?
Hvis familieretten vurderer, at barnet skal udleveres, kan retten beslutte forskellige tiltag, herunder foranstaltninger for at sikre gennemførelsen, hvis barnet ikke udleveres.
Familieretten vurderer selv, hvilke tiltag der er nødvendige i den enkelte sag og er ikke bundet af parternes anmodninger. Valget afhænger altid af en konkret vurdering, hvor hensynet til barnet er afgørende, og hvor retten så vidt muligt vil undgå, at barnet udsættes for magtanvendelse.
Retten kan blandt andet; beslutte erstatningssamvær, fastsætte tvangsbøder og beslutte, at barnet skal hentes med bistand fra myndighederne
I mere indgribende situationer kan retten også beslutte tilbageholdelse af den forælder, der ikke udleverer barnet, i kortere tid. De mest indgribende tiltag benyttes som udgangspunkt først, hvis mindre indgribende løsninger ikke har haft den ønskede effekt.
Tvangsbøder
Familieretten kan pålægge tvangsbøder, og de fastsættes typisk som løbende bøder, der fortsætter, indtil barnet bliver udleveret. Størrelsen afhænger blandt andet af den pågældende forælders økonomiske forhold.
Hvis bøderne ikke betales, kan de blive sendt til inddrivelse.
Erstatningssamvær
Familieretten kan i nogle tilfælde fastsætte erstatningssamvær. Det er ikke en automatisk ret, og det afhænger af en konkret vurdering. Samværet bliver heller ikke nødvendigvis erstattet fuldt ud, men kan for eksempel ske ved, at et kommende samvær forlænges.
Hvis du vil bevare muligheden for at få fastsat erstatningssamvær, er det vigtigt at reagere hurtigt. I praksis bør en tvangsfuldbyrdelsessag oprettes samme dag, som barnet ikke bliver udleveret. Da der kun kan søges erstatningssamvær for det samvær, der er misligholdt under selve sagen.
Indgribende tiltag
I mere alvorlige tilfælde kan familieretten træffe beslutning om, at barnet skal hentes med bistand fra myndighederne.
Inden der træffes beslutning om sådanne tiltag, vil retten som udgangspunkt forsøge mindre indgribende løsninger, herunder rådgivning.
Hvis der gennemføres afhentning af barnet, sker det med deltagelse af relevante fagpersoner, herunder en børnesagkyndig, så barnets situation håndteres så skånsomt som muligt.
Passivitet
Hvis en afgørelse, dom eller aftale om et barn ikke efterleves, kan den i praksis miste sin virkning. Det gælder både domme fra familieretten og landsretten, afgørelser fra Familieretshuset eller familieretten samt aftaler mellem forældrene, forudsat at aftalen kan tvangsfuldbyrdes.
Det kan få betydning for mulighederne for senere at få afgørelsen eller aftalen gennemført, hvis der ikke reageres hurtigt. Man kan derfor ikke bare forholde sig passiv og samtidig forvente, at en tidligere afgørelse eller dom fortsat kan håndhæves på samme måde efter længere tids manglende efterlevelse.
Det er derfor vigtigt at reagere uden unødigt ophold og anlægge en tvangsfuldbyrdelsessag, hvis en aftale eller afgørelse ikke bliver overholdt.
Hjælp til sager om samvær
Hjælp til sager om samværsordninger
Hjælp til tvangsfuldbyrdelse af samvær
Skal jeg udlevere mit barn?
Udgangspunktet er, at du skal overholde aftaler og afgørelser om samvær, bopæl og forældremyndighed.
Hvis du vælger ikke at udlevere barnet, kan det få konsekvenser både nu og på længere sigt. Det er derfor vigtigt, at en eventuel tilbageholdelse sker på baggrund af reelle bekymringer for barnets trivsel eller sikkerhed – og ikke på grund af uenighed eller konflikter mellem forældrene.
Der kan dog være situationer, hvor bekymringen er så alvorlig, at det kan være nødvendigt at tilbageholde barnet. I nogle tilfælde kan myndighederne også anbefale, at barnet ikke udleveres.
Uanset situationen er det vigtigt at reagere korrekt og velovervejet, inden der træffes beslutning.
Advokatbistand
Der er ikke krav om, at du skal være repræsenteret af en advokat i en tvangsfuldbyrdelsessag, men du kan altid vælge at lade dig bistå.
Selvom du opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, er det ikke sikkert, at du kan få beskikket en advokat.
Familieretten kan dog beslutte at beskikke en advokat, hvis det vurderes, at der er behov for det, og betingelserne i øvrigt er opfyldt. Denne vurdering sker ofte i forbindelse med et retsmøde.
Hvis du ikke får beskikket en advokat, skal du selv betale din advokat, men du vil som udgangspunkt ikke blive pålagt at betale modpartens advokatomkostninger.
Efter vores erfaring kan det have stor betydning at have en advokat med i sagen, selvom retten har givet afslag på beskikkelse. Sagen afgøres ofte på baggrund af det, der kan dokumenteres, og hvad der bliver forklaret på retsmødet, og derfor kan forberedelsen og deltagelse af advokat i retsmødet få betydning for udfaldet.
Vær opmærksom på ændringer i samværet
I nogle familier bliver samværet over tid gennemført på en anden måde end det, der fremgår af den gældende aftale eller afgørelse. Det kan være ændringer, som forældrene selv har aftalt undervejs, og som har fungeret gennem længere tid.
Hvis der senere opstår konflikter mellem forældrene, ser vi ofte, at den ene forælder ønsker at vende tilbage til den oprindelige ordning.
I sådanne situationer kan det få betydning, hvordan samværet faktisk har været praktiseret over en periode. Hvis en ændret ordning har fungeret gennem længere tid uden indsigelser, kan det få betydning for mulighederne for senere at kræve den oprindelige ordning håndhævet.
Passivitet kan i nogle tilfælde også få betydning i en senere sag om samvær, hvis familieretten eller Familieretshuset vurderer, at barnet over længere tid har været vant til en anden ordning.
Det er derfor vigtigt at reagere, hvis en aftale eller afgørelse ikke bliver overholdt, og hvis man ønsker at fastholde den eksisterende ordning.
Har du brug for hjælp til en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær?
Hvis du står med en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær, er du altid velkommen til at ringe direkte til en af vores advokater. Har du generelle spørgsmål, kan du også kontakte en af vores sekretærer. De nedenstående sekretærer arbejder til dagligt med forældreansvarssager.
Vores sekretær hjælper dig med at finde den advokat, der passer bedst til dig og din sag, uanset hvor i landet du bor.
B
H
Få rådgivning om tvangsfuldbyrdelse
Tvangsfuldbyrdelsessager er ofte belastende for alle involverede. Vi ser jævnligt, at nogle forældre gentagne gange må anlægge tvangsfuldbyrdelsessager, og at disse i perioder kører sideløbende med en verserende sag i Familieretshuset om samvær, bopæl eller forældremyndighed.
Vi kan hjælpe med at vurdere din sag og rådgive dig om mulighederne for at anlægge en tvangsfuldbyrdelsessag eller om, hvordan du skal forholde dig, hvis den anden forælder har anlagt en sag mod dig.
Vi bistår både forældre, der ønsker at få barnet udleveret, og forældre, der står i en situation, hvor de overvejer, om barnet skal udleveres, eller allerede har valgt ikke at udlevere barnet.
Danmarks stærkeste familieretsteam
Har du brug for en erfaren advokat til samvær, forældremyndighed eller bopæl? Hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik har vi en af landets største familieretsafdelinger. Vores familieretsadvokater har ført flere tusinde sager, og flere har møderet for landsret og Højesteret. Kontakt os på 87 80 12 66.
Vores team består af Rasmus Hedegaard, Marita S. Hinge, Susse K. Fraaby, Cathrine D. Bøhne, Jesper Frøkjær, Ditte Ribergaard Lütken, Christiane Feierskov, Pernille Amstrup-Bønløkke, Patricia Bager, Pernille Nordenbæk, Julie Overgaard Lund, Zohreh Faizi samt advokatfuldmægtig Simone Brask.
