Samvær – hvor meget og hvornår?

Der findes ingen faste regler for, hvor meget samvær der skal være. Familieretshuset og Familieretten vurderer altid konkret, hvad der er bedst for barnet. Der lægges blandt andet vægt på barnets hidtidige kontakt med forælderen, barnets holdning og forældrenes konfliktniveau.

Samvær kan i særlige tilfælde være overvåget eller helt ophæves, men det sker sjældent. En forælder kan ikke tvinges til mere samvær, end vedkommende ønsker.

Landsdækkende advokathjælp
Specialist i retsager i Familieretten
Eksperter i forældremyndighed
Advokater specialiseret i børnesager

Få hjælp af en samværsadvokat i familierethuset og familieretten

Få rådgivning fra en familieretsadvokat med erfaring i samværssager. Hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik hjælper vi forældre i sager om samvær, herunder fastsættelse, ændring og ophævelse af samvær.

Vi bistår både i Familieretshuset og Familieretten og hjælper dig gennem hele sagens forløb. Flere af vores advokater har desuden møderet for landsret og Højesteret, hvis sagen skal behandles ved en højere retsinstans.

Hvordan fastsættes samvær med barnet?

Loven fastsætter ikke faste regler for, hvor meget samvær der skal være. Familieretshuset og Familieretten vil altid lave en konkret vurdering ud fra, hvad der er bedst for barnet. Hvis den forælder, der har ret til samvær, ikke ønsker samvær eller kun ønsker samvær i begrænset omfang, kan forælderen ikke tvinges til mere samvær, end forælderen har lyst til.

Nogle gange skal samværet være overvåget, og i ganske særlige tilfælde kan samvær blive ophævet, men det er meget sjældent. I spørgsmål om samvær vægter barnets og forældrenes ret til kontakt meget højt. Men det afgørende er altid, hvad der er bedst for barnet.

Samvær er altid en konkret vurdering i forhold til det enkelte barn. Vigtigt er også, hvor meget kontakt, der indtil videre har været med barnet, forældrenes konfliktniveau, barnets holdning og meget, meget andet.

Eksempel på samvær med større børn, hvor forældrene bor langt fra hinanden

  • Hver anden weekend fra fredag eftermiddag til søndag aften eller mandag morgen.
  • Evt. en hverdag i den uge, hvor der ikke er weekendsamvær – nogle timer om eftermiddagen/aftenen, eller til den efterfølgende morgen, hvis det praktisk kan lade sig gøre.
  • Tre uger i sommerferieperioden.
  • Nogle dage i jule-/nytårsperioden. Barnet skiftes til at være hos forældrene juleaften hvert andet år og tilsvarende med nytårsaften.
  • Nogle dage i påsken hvert år, eller hele påsken hvert andet år.
  • Enten nogle dage i vinter- og efterårsferien, eller skiftevis hele vinterferien eller hele efterårsferien.

Samværsordninger

Udgangspunktet for samværsordninger er 14 dage. Tallene betegner antal overnatninger hos henholdsvis bopæls- og samværsforælderen på de 14 dage. Fem overnatninger hos samværsforælderen og ni overnatninger hos bopælsforælderen kaldes en 9/5 eller 5/9-ordning.

Weekendsamvær

Weekendsamvær bliver oftest fastsat til hver anden weekend. Nogle gange kun hver tredje weekend. Det kan for eksempel være, hvis I bor meget langt fra hinanden. Normalt kan du få samvær med overnatning, når barnet er 9-12 måneder gammelt. Har I boet sammen og flytter fra hinanden, kan samvær med overnatning ske på et tidligere tidspunkt – hvis du hidtil har taget dig meget af barnet.

Hverdagssamvær

Hverdagssamvær er samvær på en eller flere hverdage i den uge, hvor barnet ikke er på weekend hos dig. Det vil ofte være med overnatning, så du kan aflevere barnet i skole eller institution næste morgen. Den geografiske afstand mellem forældrene eller forældrenes arbejdsforhold kan dog forhindre samvær på hverdage.

Samvær med små børn

Samværet med små børn kan være begrænset til få timer ad gangen, alt afhængig af barnets alder. Hvis du har boet sammen med barnet i nogle måneder og været med i den daglige omsorg, vil du for det meste få ret til samvær, hvis du søger om det i umiddelbar forbindelse med din flytning, med udgangspunkt i, at det er bedst for barnet, at I bevarer forbindelsen trods din flytning.

Har du som far ikke boet sammen med barnet, vil du sandsynligvis ikke få samvær alene med barnet, i hvert fald de første fire måneder. Det er for at give mor og barn ro til at opbygge deres forhold. Kontinuitet for mor og barn vægtes højt, og barnet har i den alder ikke godt af at blive overladt til en person, som barnet ikke kender indgående, og som moderen ikke har lyst til at overdrage det til. En konkret vurdering kan medføre, at samværet først kommer i gang endnu senere end de fire måneder.

Hvis forældrene ikke har boet sammen i en længere periode i forbindelse med barnets fødsel, skal barnet typisk være mindst 2½ år, før der bliver tale om samvær med overnatning. Er barnet vant til at blive passet af andre, eller af dig som forælder, kan en konkret vurdering dog medføre samvær med overnatning på et tidligere tidspunkt. Hvis du ikke har fået ret til weekendsamvær med overnatning, kan du typisk heller ikke få feriesamvær med overnatning. Så kan der i stedet blive samvær i flere dage, men med overnatning hos den anden forælder.

Vi er eksperter i samværssager

✅ Vi har advokater med over 15 og 20 års erfaring
✅ Flere af vores advokater har møderet for landsret og højesteret
✅ Mange af vores familieretsadvokater har undervist andre advokater og fagfolk
✅ Vi er et stort team, hvor flere advokater udelukkende arbejder med børne- og familiesager

Sommerferieperioden

To eller tre ugers sammenhængende samvær er almindeligt i sommerferien, hvis barnet ikke er helt lille. Det er altid en konkret vurdering, om barnet er klar til et så langt samvær. Eventuelt kan der foregå en gradvis optrapning af samværet i sommerferien. For det meste skal I selv finde ud af, hvilke uger I hver især skal have barnet.

Familieretshuset eller Familieretten fastsætter udelukkende, hvor mange ugers samvær, der skal være i sommerferien, men ikke hvornår, da de fleste ikke har ferie i faste uger. Der bestemmes i stedet for, hvem der vælger ferieuger først. Herefter vælger I konkrete ferieuger på skift de følgende år.

Familieretshuset og Familieretten går sjældent ind i en konkret diskussion af, hvornår samværet skal foregå, hvis I bliver uenige. Faste uger kan være en god idé, eller I kan skiftes til at vælge først. Hvis I ikke kan blive enige om ferier og helligdage, så kontakt Familieretshuset i god tid, mindst tre måneder før ferien/helligdagen.

Weekendsamvær falder væk i alle skoleferier, uanset om det er samværsforælderen eller bopælsforælderen, der holder ferie med barnet. På den måde har begge forældre mulighed for at være sammen med barnet i en længere sammenhængende periode.

Deleordninger

Alt samvær fastsættes med udgangspunkt i det enkelte barn, da samvær altid skal være til barnets bedste. Der kan fastsættes weekendsamvær, men Familieretshuset fastsætter også deleordninger, hvor barnet bor skiftevis en uge hos hver af forældrene. Det er det, man kalder en 7/7-ordning. Beslutning om 7/7-ordning kræver dog som regel, at forældrene bor tæt på hinanden, at barnet har nået skolealderen, og at forældrene er rimelig gode til at samarbejde.

Der kan også være samvær med meget små børn. Her fastsættes samværet ofte til få timer ad gangen, men gerne flere gange om ugen. Når barnet bliver et år gammel, er det ofte sådan, at barnet i en 14 dages periode kan have gavn af én overnatning for hvert år, barnet er. For eksempel kan et barn på 3 år have samvær med tre overnatninger på 14 dage – også kaldet en 11/3-ordning.

Hvornår skal man bruge en advokat, hvis man er uenig i en samværsordning?

Hvis bopælsforælderen søger om ophævelse eller suspension af samvær, dvs. samværsstop, eller bopælsforælderen tilbageholder barnet fra samvær, så kan det være en god ide at kontakte en advokat, enten for at få rådgivning, eller så advokaten kan hjælpe med løbende rådgivning, og besvare Familieretshusets breve samt deltage i møder i Familieretshuset. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo mere alvorlig sagen er, jo større behov er der for advokathjælp.

Hvis der alene er tale om en mindre ændring af samvær, f.eks. en ekstra/mindre dag eller flytning af samvær fra en ugedag til en anden, så kan de fleste forældre selv klare sagen i Familieretshuset. Er der derimod beskyldninger mod samværsforælderen om f.eks. misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer, vold eller at barnet er i mistrivsel pga. samværet, så kan det være en god ide at få hjælp fra en advokat. Vi har en hjemmeside med vores advokater der har speciale i samvær og sager i familieretshuset: www.samvaersadvokaten.dk

  • Hjælp til sager om midlertidig samvær

  • Hjælp til sager om samværsordninger

  • Hjælp til at klage over afgørelse vedrørende samvær

Ofte stillede spørgsmål om samvær i forældreansvarssager

Skal barnet på samvær, selvom barnet er syg?
Det korte svar er ja. En samværsforælder kan lige så godt passe et forkølet barn, eller et barn med skoldkopper, som bopælsforælderen kan. Forældre bør tage hensyn til, hvad der er bedst for barnet, og overveje at indgå aftale om erstatningssamvær eller springe samvær over, hvis barnet er meget dårlig med høj feber, opkastninger eller stærke smerter. 

Hvad er Familieretshusets anbefalinger om samvær?
Der findes ikke noget, der hedder standardsamvær, da samvær fastsættes konkret med udgangspunkt i det enkelte barn, hvor Familieretshuset vurderer, hvad der er barnets bedste. Familieretshuset og børnesagkyndige anbefaler, at forældre bliver enige og selv indgår aftaler om samvær, da forældre som er enige, samarbejder og kommunikerer generelt får gladere børn, som trives.

Hvilke rettigheder har far til samvær?
Barnet har ret til samvær og kontakt med begge forældre. Hvor meget samvær der fastsættes afhænger af, om far har boet sammen med barnet frem til samlivsophævelsen, hvor gammelt barnet er, er der søskende, om far eller barnet har egne udfordringer f.eks. psykisk sygdom eller misbrug, hvor stor afstand der er mellem forældrenes bopæle, samt hvor gode forældrene er til at samarbejde og kommunikere om barnets forhold.

Nogle tror at 7/7-ordning er udgangspunktet, men samvær fastsættes efter barnets bedste, og i nogle tilfælde er 7/7-ordning til barnets bedste, og i andre tilfælde er 12/2-samvær eller time-samvær til barnets bedste, og ofte et sted midt i mellem.

Er det muligt at få ændret i sin samværsordning?
Det korte svar er ja, hvis der er sket væsentlige ændringer siden aftalen eller afgørelsen, og hvis det er til barnets bedste, eller hvis samværsaftalen eller afgørelsen er mangelfuld, f.eks. at der ikke er taget stilling til feriesamvær.

“Væsentlige ændringer” kan være, at der er gået lang tid, mindst 1-2 år, og barnet dermed er blevet ældre, eller at barnet ikke trives med samværet, eller at barnet ønsker mere samvær, eller at der er bekymringer fra daginstitution eller skole pga. samværet osv.

Har du brug for hjælp til en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær?

Hvis du står med en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær, er du altid velkommen til at ringe direkte til en af vores advokater. Har du generelle spørgsmål, kan du også kontakte en af vores sekretærer. De nedenstående sekretærer arbejder til dagligt med forældreansvarssager.

Vores sekretær hjælper dig med at finde den advokat, der passer bedst til dig og din sag, uanset hvor i landet du bor.

B

Betina Christensen

Sekretær

  bc@advohus.dk

87 30 40 21

H

Hanne Tønner Hansen

Sekretær

  hth@advohus.dk

87 80 12 67

Hvad skal jeg gøre hvis jeg ønsker mere samvær?

Hvis du ønsker mere samvær, og du ikke kan blive enig med den anden forælder, kan du starte en samværssag ved Familieretshuset. Familieretshuset vil indkalde forældrene til møde, og derefter oplyse sagen. “Oplyse sagen” betyder, at Familieretshuset indhenter relevante oplysninger, f.eks. udtalelser fra barnets daginstitution eller skole, læge, kommunens familieafdeling, psykiatri, misbrugscenter mv. Det afhænger af den enkelte sag, hvilke udtalelser der er relevante.

Barnets perspektiv skal belyses, og det betyder at skolebørn indkaldes til en børnesamtale. Når der er tale om førskolebørn belyses barnets perspektiv ved en udtalelse fra barnets daginstitution eller sundhedsplejerske, hvis der er tale om helt små børn.

Familieretshuset vil forsøge at få forældrene til at indgå en aftale, og hvis det ikke er muligt, så vil enten Familieretshuset eller Familieretten træffe afgørelse i sagen. Familieretshuset har alene kompetence til at træffe afgørelse i samværssager, hvis ændringen af samværet ikke er indgribende for barnet, og hvis der ikke er særlige risikomomenter i sagen. Risikomomenter kan f.eks. være overgreb, vold, misbrug, psykisk sygdom.

Danmarks stærkeste familieretsteam

Har du brug for en erfaren advokat til samvær, forældremyndighed eller bopæl? Hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik har vi en af landets største familieretsafdelinger. Vores familieretsadvokater har ført flere tusinde sager, og flere har møderet for landsret og Højesteret. Kontakt os på 87 80 12 66.

Vores team består af Rasmus Hedegaard, Marita S. Hinge, Susse K. Fraaby, Cathrine D. Bøhne, Jesper Frøkjær, Ditte Ribergaard Lütken, Christiane Feierskov, Pernille Amstrup-Bønløkke, Patricia Bager, Pernille Nordenbæk, Julie Overgaard Lund, Zohreh Faizi samt advokatfuldmægtig Simone Brask.

Kontakt din familieretsadvokat