Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system, når forældre har brug for hjælp til en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær. Her bliver sagen vurderet og behandlet, og de mere komplekse sager, samt endelige afgørelser om bopæl og forældremyndighed kan senere blive sendt videre til Familieretten.
Advokat til sager i Familieretshuset om samvær, bopæl og forældremyndighed
Hos Strauss & Garlik har vi familieretsadvokater, der kan hjælpe dig gennem hele forløbet, fra Familieretshuset og Familieretten til Landsretten og Højesteret.
Strauss & Garlik har desuden underafdelingen Samværsadvokaten, hvor advokaterne er specialiserede i at rådgive og hjælpe forældre i Familieretshuset. Flere af advokaterne har selv arbejdet i det, der i dag hedder Familieretshuset, og har derfor et indgående kendskab til arbejdsgangene. Du kan læse meget mere om advokathjælp i Familieretshuset på samvaersadvokaten.dk.

Hvad er Familieretshuset?
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system, når forældre har brug for hjælp til en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær.
Familieretshuset afløste den tidligere Statsforvaltning, og før det Statsamtet, og behandler både enkle sager og sager, hvor der er uenighed mellem forældrene. De mere komplekse sager bliver efter behandling i Familieretshuset blive sendt videre til Familieretten.
I Familieretshuset er der fokus på at finde løsninger med udgangspunkt i barnets bedste. Forældrene kan blandt andet få rådgivning og hjælp til at håndtere uenigheder, mens Børneenheden kan inddrage barnets perspektiv gennem blandt andet børnesamtaler og børnesagkyndige undersøgelser.
Har du en sag i familieretshuset? Ring til os på 87 80 12 66 for en snak om, hvordan vi vurderer din konkrete situation. Eller skriv en mail på info@advohus.dk
Vores sekretærer kan kontaktes mellem 08:30-16 i hverdagene udover fredag som er 08:30-15

Sådan starter du en sag i Familieretshuset
Hvis du ønsker at starte en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær, skal du indsende en ansøgning via Familieretshusets digitale selvbetjening. I ansøgningen skal du blandt andet beskrive, hvad sagen handler om, og hvilke problemer eller uenigheder der er mellem jer.
På baggrund af oplysningerne foretager Familieretshuset en indledende screening af sagen. Formålet er at vurdere, hvilket forløb der passer til sagens karakter og kompleksitet.
Sager om forældremyndighed, bopæl og samvær kan blive visiteret til forskellige forløb efter §§ 6 og 7 i familieretshusloven. De blev tidligere ofte omtalt som gule og røde sager.
§ 6 og § 7-sager i Familieretshuset
En § 6-sag er en mindre enkel sag. Her er der typisk en uenighed mellem forældrene om eksempelvis samvær, bopæl eller forældremyndighed, og Familieretshuset vil forsøge at hjælpe forældrene med at finde en løsning.
En § 7-sag er en kompleks sag, hvor der kan være et højt konfliktniveau eller alvorlige bekymringer omkring eksempelvis vold, misbrug, psykisk sygdom eller barnets trivsel. Disse sager behandles tværfagligt med børnesagkyndige og jurister, og når sagen er oplyst ved indhentelse af oplysninger, bliver sagen sendt videre til Familieretten.
Advokat til samværssager i Familieretshuset
Samværssager kan handle om alt fra fastsættelse af det første samvær til ændring eller ophævelse af en eksisterende samværsordning. Der kan også opstå uenighed om eksempelvis ferier, overnatninger, omfanget af samværet eller barnets trivsel under samværet.
Har du brug for en advokat til samværssager, kan Samværsadvokaten hjælpe med både rådgivning, forberedelse og deltagelse i møder i Familieretshuset. Vores advokater har stor erfaring med samværssager og kan hjælpe med at vurdere, hvilken løsning og strategi der passer til din konkrete situation.
Rådgivning i Familieretshuset
Der kan opstå mange situationer i Familieretshuset, hvor rådgivning eller juridisk rådgivning fra en familieretsadvokat kan være relevant. Det kan eksempelvis være, hvis I er uenige om, hvor meget samvær barnet skal have, hvor barnet skal bo, eller hvem der skal have forældremyndigheden.
Det kan også være relevant at søge hjælp, hvis du er usikker på konsekvenserne af en aftale, hvis kommunikationen mellem jer er brudt sammen, eller hvis der er alvorlige bekymringer for barnet.
En Familieretsadvokat kan hjælpe dig med at forstå, hvilke oplysninger der er vigtige for sagen, hvordan du bedst forbereder dig til et møde i Familieretshuset, og hvilke muligheder du har undervejs. En advokat kan være særlig vigtig at have med i Familieretshuset, hvis der skal træffes midlertidig afgørelse om samvær, bopæl eller forældremyndighed.

Vi er eksperter i familiesager
✅ Vi har advokater med over 15 og 20 års erfaring
✅ Flere af vores advokater har møderet for landsret og højesteret
✅ Mange af vores familieretsadvokater har undervist andre advokater og fagfolk
✅ Vi er et stort team, hvor flere advokater udelukkende arbejder med børne- og familiesager
Har du brug for hjælp til en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær?
Hvis du står med en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær, er du altid velkommen til at ringe direkte til en af vores advokater. Har du generelle spørgsmål, kan du også kontakte en af vores sekretærer. De nedenstående sekretærer arbejder til dagligt med forældreansvarssager.
Vores sekretær hjælper dig med at finde den advokat, der passer bedst til dig og din sag, uanset hvor i landet du bor.
B
H

Danmarks stærkeste familieretsteam
Har du brug for en erfaren advokat til samvær, forældremyndighed eller bopæl? Hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik har vi en af landets største familieretsafdelinger. Vores familieretsadvokater har ført flere tusinde sager, og flere har møderet for landsret og Højesteret. Kontakt os på 87 80 12 66.
Vores team består af Rasmus Hedegaard, Marita S. Hinge, Susse K. Fraaby, Cathrine D. Bøhne, Jesper Frøkjær, Ditte Ribergaard Lütken, Christiane Feierskov, Pernille Amstrup-Bønløkke, Patricia Bager, Pernille Nordenbæk, Julie Overgaard Lund, Zohreh Faizi samt advokatfuldmægtig Simone Brask.
