Psykisk vold i sager om forældremyndighed, bopæl og samvær

15. juli 2026

Psykisk vold i et familieretligt perspektiv

I mange sager omkring forældremyndighed, bopæl og samvær oplever vi, at psykisk vold er et tema.

Men – hvad er psykisk vold? Og hvilken betydning har det i sager om forældremyndighed, bopæl og samvær?

Definition på psykisk vold

I strafferetlig sammenhæng defineres psykisk vold som situationer, hvor en person, der tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand, eller som tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol (straffelovens § 243)

En socialfaglig definition udarbejdet i 2018 beskriver psykisk vold i nære relationer som gentagne handlinger, som nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer. Handlingerne kan ske i affekt eller være planlagte og have til formål at kontrollere eller begrænse den voldsudsattes livsførelse.

Psykisk vold i sager om forældremyndighed, bopæl og samvær

I sager om forældremyndighed, bopæl og samvær støder vi ofte på situationer, hvor en forælder beskriver, at de har oplevet eller oplever sig udsat for psykisk vold fra den anden forælder.

Psykisk vold er ikke omfattet af forældreansvarslovens § 4 a. Efter forældreansvarslovens § 4 a vil en dom om ubetinget fængselsstraf for visse former for forbrydelser, herunder visse voldsforbrydelse, medføre et udgangspunkt om, at den dømte, ikke kan have del i forældremyndigheden over barnet, eller have samvær med barnet.

I alle sager efter forældreansvarsloven skal barnets ret til beskyttelse mod vold, herunder at være vidne til vold, inddrages – og i dén sammenhæng er evt. psykisk vold også omfattet.

Når psykisk vold bliver et tema i en sag om forældremyndighed, bopæl og samvær ser vi ofte, at forældrene bliver fokuserede på, at domstolene skal tage stilling til, at de har ret i, at der er tale om psykisk vold, eller at de har ret i, at de uberettiget bliver beskyldt for psykisk vold. Den stillingtagen foretager domstolene ikke i sagerne. Domstolene fokuserer på, hvad der i den konkrete og individuelle sag er bedst for barnet.

I de fleste sager ser vi, at oplevelserne forældrene beskriver sig udsat for, ikke er psykisk vold i den strafferetlige forstand, men det gør ikke oplevelsen mindre ubehagelig eller mindre relevant at inddrage i vurderingen af sagen – både for den, der oplever sig udsat, og for den, der beskyldes for at udsætte den anden.

Vi ser, at såfremt der er tale om situationer, hvor den ene forælder har et mønster med at bruge ydmygende og nedsættende udtryk omkring den anden forælder i deres indbyrdes kommunikation, eller hvor den ene forælders adfærd overfor den anden forælder og/eller børnene har en karakter, hvor den anden forælder og/eller børnene tilpasser deres adfærd for at undgå ubehageligheder, vil det kunne inddrages som et element i vurderingen af, hvad der er bedst for barnet/børnene i forhold til forældremyndighed, bopæl og samvær.

Vi ser også, at i de situationer, hvor et dårligt samarbejde forældrene imellem har nået et niveau, hvor selv udefra set objektiv og neutralt formuleret korrespondance af parterne opfattes som chikanerende, nedværdigende m.v., har de afgørende myndigheder mindre tilbøjelighed til at tillægge det vægt i afgørelsen af sagen.

Der er ingen tvivl om, at uhensigtsmæssig adfærd og kommunikation, herunder ’farverige’ tillægsord til og om hinanden, har betydning for forældrene – og dermed også får betydning for barnet – men i relation til vurderinger omkring barnets bedste ser vi, at domstolene i højere grad vurderer det relevant at anbefale forældrene kurser i kommunikation og samarbejde, end lader adfærden/kommunikationen være en afgørende faktor i beslutningerne omkring forældremyndighed, bopæl eller samvær, medmindre der er tale om situationer, hvor der rent objektivt kan konstateres en sådan uhensigtsmæssig adfærd og/eller kommunikation, at det får betydning for barnets bedste.

Det er en balancegang, idet oplevelsen af den adfærd og kommunikationsstil, man mødes med, i høj grad er en individuel subjektiv størrelse – og vi ser, at det kan være frustrerende for forældre, der reelt har en oplevelse af at være modtager af uhensigtsmæssig adfærd/kommunikation og har en reel bekymring for barnet i dét, at mødes i ’systemet’ med en tilgang, hvor forælderen kan sidde tilbage med en fornemmelse af ikke at være taget alvorligt eller troet på.

Vi anbefaler

Hvis du står i en situation, hvor du oplever dig udsat for psykisk vold anbefaler vi, at du tager kontakt til relevante organisationer – eksempelvis Lev uden vold – med henblik på rådgivning og vejledning.

I tilfælde, hvor du har en sag om forældremyndighed, bopæl og samvær – og hvor du enten oplever dig udsat for psykisk vold eller lignende adfærd, eller hvor du beskyldes for at udøve psykisk vold – anbefaler vi, at du tager kontakt til en advokat med speciale i familieret og får rådgivning og vejledning til, hvordan situationen bedst håndteres, således dit barn/dine børn skærmes bedst muligt for de uhensigtsmæssige konsekvenser af situationen.
Forfatter:
Susse K. Fraaby
Design uden navn (35)