Som din advokat formidler vi din vinkel på sagen i retten og får det gjort klart og tydeligt, hvad du mener er bedst for dit barn.

Alle børn kan få hjælp

Familieretshusets børneenhed skal støtte og rådgive børnene og sikre deres trivsel.
Alle børn, som er påvirket af familieretlige sager, kan få hjælp fra børneenheden, uanset om der kører en sag eller ej.

Børneenheden

Barnets trivsel er omdrejningspunkt i det nye skilsmissesystem. Børneenheden er barnets kontakt til systemet i forbindelse med forældrenes skilsmisse. Formålet er at inddrage børnene i sagen tidligt og sikre, at de berøres mindst muligt af forældrenes uenighed.

Familieretshusets børneenhed varetager to opgaver: Hjælp og støtte til børn, der er berørt af familieretlige problemstillinger og børnesagkyndig oplysning af familieretlige sager.

Børneenheden tilbyder hjælp og støtte med udgangspunkt i det enkelte barns behov. Det kan være ved at udpege en børnesagkyndig kontaktperson, ved at sørge for en bisidder, tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller støtte gennem rådgivningslinje og at deltage i børnegrupper.

Det er Børneenheden, som afholder børnesamtaler og udfærdiger børnesagkyndige undersøgelser og erklæringer både i de sager, som behandles i Familieretshuset og i Familieretten og Landsretten.